Formålet med NAUK er at skabe netværksgrupper og mødesteder for kvinder på autismespektret, så de kan mødes i trygge autismevenlige rammer, møde ligesindede og måske for første gang få muligheden for at spejle sig i et andet menneske.
Vi tror på, at man kan lære meget om sin diagnose ved at møde ligesindede, og at man hurtigere kan opnå selvforståelse og accept af diagnosen.
Målgruppe: Voksne kvinder på autismespektret.
Lokaler: Frivillighuset, Havnegade 3, 5700 Svendborg.