Børns Voksenvenner i Svendborg har som formål at etablere værdifulde venskaber mellem børn med et spinkelt socialt og familiemæssigt netværk- og engagerede og livsglade voksne, der vil dele deres tid, overskud og energi med et barn.
Få en voksenven – til børn 6-12 år. Med en voksenven får dit barn en ekstra fortrolig voksen og rollemodel i sit liv. Barn og voksenven mødes 2-4 gange om måneden og bestemmer selv, hvad de laver sammen. En voksenven er som udgangspunkt for børn mellem 6 og 12 år.
Få en storebror eller storesøster. Venskaber mellem lidt ældre børn (cirka 11 og 15 år) og lidt yngre voksne (20-35 år) giver en helt særlig relation, der ligner en søskenderelation. En storebror eller storesøster kan give dit barn mere mod i en tid med identitetsdannelse og udvikling.
Få en familieven – til de mindste og familien. En familieven er der for hele familien - både dig og dine små børn, som typisk er mellem 0 og 6 år. Familievennen bliver en del af din families glæder, bekymringer og udvikling og kan støtte dig, når det er svært.
Træffes bedst mellem kl. 17.30-18 - indtal gerne en besked, eller send en sms.