Et fritidstilbud til unge med særlige behov. UFL’s formål er at arbejde for ligeværdige vilkår for alle unge med særlige behov, begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder, samt at udvikle de unges interesse for og evne til at medvirke i et demokratisk samfund.
Målgruppe: Unge over 18 år med særlige behov: Unge der har det svært med det boglige. Unge der kan have det lidt svært med kontakten til andre.
Unge der evt. har gået på specialskole, produktionsskole eller et praktisk uddannelsessted, eller evt. er i gang med en ungdomsuddannelse. Unge der gerne vil have et socialt samvær og et aktivt fritidsliv med ligesindede.