Beskrivelse

Vi tager på ture ud i den sydfynske natur ca. to gange om måneden. Vi profiterer af de positive sider af naturen: freden, lydene, duftene, dyrker mindfulness, laver kropslige øvelser der styrker muskulaturen, balancen og åndedrættet for derigennem at opnå en bedre balance i vores tilværelse. Vi laver ofte bålmad på turene – og prøver at få gavn af den ro, der falder over os, når vi tænder bål. Vi er så priviligerede, at vi har vores egen naturvejleder Henning Madsen, der står for den faglige side af vores ture.